Et liv i stilhed - fri for lydgener



DENNE KOLONNE ER RESERVERET

SENESTE NYT - I BAKSPEJL: FORENINGENS GENERALFORSAMLING MAJ 2025


I lyset af seneste generalforsamling er der modtaget kommentar fra enkelte medlemmer. To forslag er værd at fremhæve:
Da mange lydplagede går på arbejde i løbet af ugen, er det foreslået at tilbyde weekendophold (fredag - mandag) i stedet for/sammen med ugentlige ophold. Dette er taget ad notam.
Dernæst er det blevet bemærket af et medlem, at det ikke er givet at Gedser er fri for infralyd, bare fordi JEG ikke kan høre noget/mærke vibrationer. Det er derfor foreslået at kontakte lydtekniker Ole Ørsted vedrørende måling af et evt. støjniveau hjemme hos mig. Det viste sig efter telefonisk henvendelse til Ole, at måleudstyret -del af Ole Ørsteds forretning- er til låns formedelst DKK 1500.
der er ingen tvivl om værdien af sådan en måling, og til en overkommelig pris. Mine tanker går her først og fremmest i retning af de fremtidige brugere af mit - formodet infralydfrie - lille refugium i Gedser. Er der overhovedet interesse? Vil målingen være spildt? hvad siger de støjplagede selv til et måleresultat - vil det være lige så betryggende som at være på stedet og konstatere at de skadelige vibrationer/infralyden ikke er tilstede? Der er flere åbne spørgsmål, og jeg har valgt et kompromis angående opstart af refugiet:

FØRST ET PAR FAKTA

PRISEN: Det har hele tiden været min mening at gøre opholdet nærmest gratis. Flere har dog advaret mig mod dette, idet folk - af flere årsager - naturligt vil være mistroiske mod noget som er gratis. Derfor har jeg beregnet de beløb, som kræves pr uge og pr weekend for at holde boligen kørende med el, vand og varme - altså dække udgifterne til en eller to ekstra gæster i perioden, og det er
300,- pr weekend (fredag-mandag) og 500,- pr uge (mandag-mandag)
I første omgang -fra engang i september 2025 - vil der kun være weekend mulighed, idet gæsten får underetagen af huset til rådighed, mens jeg bebor 1.salen (hvilket jeg alligevel gør i varmeperioden for at spare på den dyre fjernvarme). LYDMÅLING ved Ole Ørsted: jeg vælger at se tiden an. Et prof udstyr er god til at bevise at en lyd er der, måske knap så god til at bevise fravær af infralyd - hvorledes skal man forklare et apparat, at den målte lavfrekvens skyldes en græsslåmaskine 100 m væk som sender lydbølger ud som forplanter sig hertil? eller en lastbil der uventet ankommer og holder i tomgang et stykke borte? Men et menneske kan få det forklaret med mulighed for at verificere det ved selvsyn - se venligst nærmere nedenfor under SPECIEL SERVICE

PRAKTISKE INFO

Gæsten henvender sig til mig enten pr email eller telefon og bestiller en weekend. Ankomsttiden aftales, og der betales weekend taksten ved ankomst. Gæsten eller gæsten og ledsager (max 2 personer ialt) medbringer sengetøj, sæbe og håndklæder.
SKULLE DET VISE SIG I LØBET AF FREDAG NAT, AT DER HAR VÆRET GENERENDE INFRALYD, SKAL DETTE MEDDELES MIG LØRDAG MORGEN, OG GÆSTEN VIL MODTAGE MIN UFORBEHOLDNE UNDSKYLDNING SAMT - NATURLIGVIS - SINE 300,- RETUR. Sagen er, at jeg ikke driver forretning, men forsøger at hjælpe medmennesker i nød.
SPECIEL SERVICE
Der er færgetrafik her i byen hver time (ankomst lige timer og afrejse ulige timer,eller omvendt) - i alt fald: har man opholdt sig nogle timer hos mig kan enhver hurtig få konstateret, om der vil være gener med infralyd fra færgerne, eller andet, for den sags skyld. Og her er tilbuddet: alle de som kunne tænke sig at booke en uge eller weekend hos mig engang i fremtiden, er velkommen til at besøge mig på stedet og opholde sig hos mig nogle timer for at kunne opleve, på egen krop, at dette her sted i Gedser er en fredelig oase.
Indholdet her gøres tilgængelig for personer med forståelse for infralyd problematikken, gerne medlemmer af foreningen eller medlemmer af "facebook"-gruppen, idet jeg udbeder mig kommentar samt evt. forbedringsforslag . Det er ikke design af denne side der er problemet- det er alle praktiske spørgsmål der trænger sig på: hvilke beløb er rimelige at forlange for overnatning? hvad forventer gæster af udstyr? hvad med transport? osv Nu skal der gøres noget for at hjælpe folk der trænger til et pusterum. Det er målet, at der vil være en funktionel booking side på nettet inden sommeren er gået.


DENNE KOLONNE ER OGSAA RESERVERET